Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de oftests stillede spørgsmål omkring brugen af BASE®-applikationen.

Ved at bruge appen regelmæssigt vil du opleve at du over tid kan se mønstre i din adfærd, der kan være knyttet til enten positive eller negative følelser. Disse mønstre fortæller dig blandt andet i hvilke situationer og med hvilke relationer de udslagsgivende faktorer opstår.

Det kan eksempelvis være frustration på arbejdet opstået i forbindelse med en bestemt opgave (situationen) med din chef eller nogle kollegaer (relationen). Ved at få øje på, at det ofte er i forbindelse med netop den type opgaver, at du føler dig irriteret. Hvis den følelse opstår uanset hvem du er sammen med, så er der et mønster som peger på situationen som årsag.

Ved at kende årsagen – i tilfældet her hvilke situationer de negative følelser opstår, er man i stand til at arbejde helt anderledes med problemet.

Tilsvarende når man oplever glæden ved at arbejde med bestemte kollegaer (relationen) uanset opgavens karakter; det mønster fortæller måske at netop den sammensætning af et team, kan løse enhver opgave.

Med andre ord giver BASE® dig den indsigt i din adfærd du har brug for, for at at kunne arbejde med det proaktivt fremfor reaktivt.

Du kan finde information omkring hvilke informationer vi indsamler her: baseapp.dk/privatlivspolitik. Overordnet indsamler vi data omkring dine emotioner, situationer og relationer og analyserer på disse.

Derudover indsamler vi information om dit device, styresystem, version og brug samt diverse andre features der er nødvendige ift. at få det fulde ud af brugen af BASE®.

Erfaringen viser, at sandsynligheden for at man får værdifuld viden ud af en applikationen kræver at man gør den til en integreret vane i ens hverdag. Derfor spørger BASE® om tilladelse til at kunne huske dig på at indberette dine følelser, situationer og relationer i en travl hverdag.

Vi gør det selvfølgelig kun hvis du selv skulle glemme det 🙂

Appen er tiltænkt alle der har interesse i at blive klogere på deres egen adfærd.

Det kan eksempelvis være dig der går på arbejde med ondt i maven, dig der har haft udfordringer derhjemme eller mistrives på arbejdspladsen, det kan være dig der kæmper med lavt selvværd, angst eller dig der bærer rundt på traumatiske oplevelser – alt sammen noget der påvirker din hverdag og dine muligheder for et godt liv.

Vi mener at alle skal muligheden for at skabe den bedste hverdag for dem selv. Da vi alle er forskellige, betyder det forskellige ting for os alle – men grundlaget er en forståelse for hvad den bedste hverdag er og hvorfor.

Appen er et samarbejde mellem Copenhagen Business School (CBS), Institute of Leadership Dynamics A/S (iLEAD) og Applied Technologies A/S (AT).

De tre organisationer har spillet hver deres rolle i udviklingen af applikationen. Det overordnede forskningsarbejde er foretaget i samspil mellem iLEAD og CBS, hvor al udvilingsarbejde er funderet i Applied Technologies A/S.

Applied Technologies A/S er ligeledes den overordnede ansvarlige for applikation, support og generelle spørgsmål.

Du kan her på siden læse mere om forskningen der ligger til grund for emotioners rolle i vores liv, deres sammenhæng og relation til situationer og interpersonelle relationer.

Det er også her du kan se hvilken betydning emotioner har for psykisk arbedjsmiljø, organisatorisk trivsel og vellykkede forandringer.

Dine data bliver opbevaret i overensstemmelse med gældende lovgivning inden for området, og lever op til alle GDPR-krav.

Du kan læse hele vores privatlivspolitik på baseapp.dk/privatlivspolitik.

Vores privatlivspolitik kan findes i sin helhed på baseapp.dk/privatlivspolitik.

Din bruger vil blive opbevaret og gemt jf. privatlivspolitikkerne. I tilfælde af at du ønsker din bruger og dine data slettet, bedes du kontakte vores support på support@baseapp.dk.

I tilfælde af at du har glemt din kode, kan du på nuværende tidspunkt kun resette denne ved at sende en mail til support@baseapp.dk. Det eneste vi skal bruge er dit brugernavn og din e-mailadresse.