Generelle betingelser

Her finder du vores generelle betingelser for brug af BASE®-applikationen.

Version 1.0.1 – gældende fra 1. januar 2020. Nedenstående betingelser (”Betingelser”) finder anvendelse for brugen af BASE® (“BASE-appen”), ejet af Applied Technologies A/S, CVR nr. 25 05 00 53. Ved at bruge BASE® accepterer du Betingelserne.

 

Vi beder dig venligst gennemgå Betingelserne grundigt, inden du tager BASE-appen i brug.

1. Generelt om BASE® applikationen

BASE® er en app iOS smartphones, hvor du kan indberette og følge dine emotions-mønstre over tid. Du har endvidere mulighed for at dykke ned i data og undersøge de udslagsgivende faktorer i din dagligdag.

Når du bruger BASE-appen, kan du vælge at oprette en profil. En profil er nødvendig for at bruge de funktionaliteter BASE® tilbyder, herunder indberetning af data, tilknytning af organisationer samt visualisering af data.

Konti og data kan flyttes mellem dine egne mobile enheder, så længe du er logget ind. Bemærk at data kun kan flyttes inden gyldigheden starter og kun kan være på én enhed ad gangen.

Du skal være fyldt 13 år for at kunne oprette en profil i BASE-appen.

Hvis du er 18 år eller derover, kan du i forbindelse med oprettelse af din profil vælge at sige ja tak til at modtage information, tilbud om deltagelse i konkurrencer og tilbud på varer og tjenesteydelser fra BASE®.

2. Personoplysninger

Idet der som led i brugen af BASE-appen kan indhentes og behandles en række oplysninger, som det er muligt at henføre til dig, har Applied Technologies A/S i sin egenskab af dataansvarlig en række forpligtelser over for dig, ligesom du har en række rettigheder. Disse forpligtelser og rettigheder er fastlagt i den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Dine oplysninger indsamles med hjemmel i Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b), da de er nødvendige for at kunne opfylde vores aftale med dig.

Formålet med behandlingen af personoplysninger i BASE-appen, er at give dig en platform, hvor du kan følge dine egne personlighedsmønstre samt identificere de situationer, relationer og emotioner der har en effekt på dig over en periode, eller i løbet af en dag.

Hvilke oplysninger indsamler Applied Technologies A/S i BASE-appen?

Indberetning af data
Når du indberetter data i BASE-appen, behandler Applied Technologies A/S de oplysninger, der er nødvendige for, at vi kan præsentere de relevante datavisninger og efterfølgende identificere de mønstre, du selv kan arbejde med. De oplysninger, vi behandler, er emotions-, situations- og relationsdata, operativsystem på din mobile enhed og et unikt nummer tilknyttet appversionen i forbindelse med installation, som kan bruges til fejlsøgning så Applied Technologies A/S kan forbedre BASE-appen.

Profil i BASE-appen
Opretter du en profil i BASE-appen, behandler Applied Technologies A/S de personlige oplysninger du selv indtaster i forbindelse med oprettelse af din profil. De oplysninger, vi behandler, er som minimum navn, fødselsdato og e-mail. Følgende yderligere oplysninger behandles, såfremt du har indtastet disse: telefonnummer, adresse og lokationsdata.

Opbevaring og sletning af dine oplysninger

Oplysninger registreret i forbindelse med dine billetkøb vil blive gemt i løbende år + 5 år i overensstemmelse med bogføringslovens regler.

Oplysninger registreret i forbindelse med oprettelse og brug af din profil slettes senest 6 måneder efter, at du har lukket din profil BASE-profil. Hvis du gerne vil have lukket din profil kan du kontakte BASE® support www.baseapp.dk/support.

Oplysninger, som indsamles og behandles af Applied Technologies A/S, behandles dels hos Applied Technologies A/S og dels hos Applied Technologies’ databehandlere. Applied Technologies A/S benytter databehandlere i tredjelande, dvs. lande uden for EU/EØS. Applied Technologies’ databehandlere i tredjelande er oplistet i BASE®’s privatlivspolitik.

Læs mere om Applied Technologies A/S behandling af dine personoplysninger samt dine øvrige rettigheder i BASE®’s privatlivspolitik på www.baseapp.dk/privatlivspolitik/.

3. Lokationsdata

Du kan i BASE-appen vælge at bruge lokationsdata til følgende formål:

  • Identificere hvor dine indberetninger finder sted, når du benytter appen
  • Vise, hvor du er i forhold til andre personer i dine grupper
  • Beregne om du er i en arbejds- eller privatsituation
  • Finde den nærmeste behandler

Applied Technologies A/S gemmer ingen oplysninger om din lokation eller din brug af lokationsdata. Du kan slå brug af lokationsdata til eller fra i telefonens indstillinger.

4. Favoritter og søgehistorik

BASE-appen viser din søgehistorik samt dine eventuelle gemte favoritvalg og –destinationer. Applied Technologies A/S gemmer ingen oplysninger om din søgehistorik eller favoritter, disse oplysninger gemmes kun lokalt på din telefon.

5. Statistik og fejlrapportering

Applied Technologies A/S indsamler data i anonymiseret form om brug af BASE-appen for at danne statistik, optimere appens funktionalitet og brugervenlighed samt for at rapportere fejl i BASE-appen.

6. Ændring af betingelser

Applied Technologies A/S har til enhver tid ret til at ændre disse Betingelser. Ændringer, der er til ugunst for dig, vil blive varslet 2 måneder, før de træder i kraft.