Nyf\u00f8dte og sp\u00e6db\u00f8rn oplever 2 generelle f\u00f8lelser der d\u00e6kker deres verden: gl\u00e6de og smerte. Babyer oplever gl\u00e6de, n\u00e5r de f.eks. fodres, k\u00e6rtegnes, og beskyttes eller oplever smerte, n\u00e5r de f\u00f8ler sig kolde, v\u00e5de, ignoreret eller sultne. Inden for deres f\u00f8rste leve\u00e5r antages b\u00f8rn at udvikle alle grundl\u00e6ggende (basale) f\u00f8lelser (sjov, interesse\/nysgerrighed, angst, ubehag\/afsky, frygt\/angst, tristhed, k\u00e6rlighed og vrede) (Klein, 1961)<\/p>\n
Sm\u00e5b\u00f8rn og b\u00f8rnehaveb\u00f8rn er i stigende grad i stand til at h\u00e5ndtere deres f\u00f8lelser og har allerede f\u00e5et en bedre forst\u00e5else af en r\u00e6kke f\u00f8lelser. Denne forst\u00e5else udvikles gennem deres nyfundne kapacitet til at fortolke egne oplevelser, andre menneskers adf\u00e6rd og reaktioner p\u00e5 en bestemt handling. Ved afslutningen af b\u00f8rnehaveperioden inkluderer b\u00f8rns f\u00f8lelsesm\u00e6ssige repertoire ogs\u00e5 komplekse f\u00f8lelser som stolthed, skam, skyld og forlegenhed, og de udvikler \u00f8get kapacitet til at bruge sprog til at kommunikere deres f\u00f8lelsesm\u00e6ssige tilstand (Plutchik, 1983).<\/p>\n
B\u00f8rn i skolealderen begynder at forst\u00e5, at mennesker kan have ambivalente f\u00f8lelser (f.eks. v\u00e6re glade og bange p\u00e5 samme tid om at v\u00e6re alene hjemme) og i stigende grad er i stand til at fokusere p\u00e5 den indre oplevelse af en f\u00f8lelse (mens sm\u00e5b\u00f8rn understreger ydre omst\u00e6ndigheder).<\/p>\n
I puberteten skal unge ikke kun h\u00e5ndtere hormonelle forandringer, men ogs\u00e5 udviklingen af den pr\u00e6-frontale cortex. Den er ansvarlig for alle slags kognitive funktioner, s\u00e5som at s\u00e6tte begivenheder ind i en sammenh\u00e6ng; det korrekte perspektiv og forst\u00e5 andre mennesker. Som en konsekvens har unge mennesker sv\u00e6rt ved at regulere deres f\u00f8lelser og uds\u00e6ttes for \u201dhum\u00f8rsvingninger\u201d (Barrett, 2017).<\/p>\n
I hele vores opv\u00e6kst p\u00e5virkes vi s\u00e5ledes af de sociale normer vi er udsat for. I takt med at vi bliver \u00e6ldre, er det ikke l\u00e6ngere socialt acceptabelt at skrige, gr\u00e6de eller v\u00e6lte ting n\u00e5r vi oplever smerte eller frustration, ligesom det heller ikke l\u00e6ngere er betragtet som konstruktivt at udvise sin gl\u00e6de ved at hoppe rundt i m\u00f8blerne. P\u00e5 den m\u00e5de indsn\u00e6vres vores visning af f\u00f8lelser automatisk og kan under visse omst\u00e6ndigheder betyde, at vi ikke kan \u2018m\u00e6rke\u2018 f\u00f8lelserne n\u00e5r vi har dem.<\/p>\n
Vi b\u00f8r tilskynde b\u00f8rn til at m\u00e6rke og udtrykke deres f\u00f8lelser. Vi b\u00f8r v\u00e6rds\u00e6tte vores b\u00f8rns f\u00f8lelser og give dem en fornemmelse af, at de og deres f\u00f8lelser bliver bem\u00e6rket og respekteret. Samtidig b\u00f8r vi ogs\u00e5 vise dem nyttige m\u00e5der at h\u00e5ndtere deres f\u00f8lelser p\u00e5 og udnytte dem som de ressourcer, de repr\u00e6senterer.<\/p>\n
Barrett, L. F. (2017). How Emotions Are Made – The Secret Life of the Brain. New York: Macmillan.<\/span> Nyf\u00f8dte og sp\u00e6db\u00f8rn oplever 2 generelle f\u00f8lelser der d\u00e6kker deres verden: gl\u00e6de og smerte. Babyer oplever gl\u00e6de, n\u00e5r de f.eks. fodres, k\u00e6rtegnes, og beskyttes eller oplever smerte, n\u00e5r de f\u00f8ler sig kolde, v\u00e5de, ignoreret eller sultne. Inden for deres f\u00f8rste leve\u00e5r antages b\u00f8rn at udvikle alle grundl\u00e6ggende (basale) f\u00f8lelser (sjov, interesse\/nysgerrighed, angst, ubehag\/afsky, frygt\/angst, tristhed,…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":57,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[124,123,122,21],"tags":[136,125,135],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/105"}],"collection":[{"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=105"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/105\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":863,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/105\/revisions\/863"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/57"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=105"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=105"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=105"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nKlein, M. (1961). Narratives of a Child Analysis (1998 Vintage ed.). Great Britain: Hogarth Press.<\/span>
\nPlutchik, R. (1983). Emotions in Early Development: A Psychoevolutionary Approach. In R. Plutchik & H. Kellerman (Eds.), Emotions in Early Development (Vol. 2, pp. 221-257). New York, USA: Academic Press.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"