F\u00f8lelser er en del af vores hverdag: Uanset om vi f\u00f8ler os irriterede, hvis nogen springer over i k\u00f8en til kasseapparatet, eller om vi f\u00f8ler gl\u00e6de, n\u00e5r vi har afsluttet en opgave vellykket \u2013 s\u00e5 kan vi ikke undslippe vores f\u00f8lelser. Mange f\u00f8lelser og det ledsagende fysiologiske udtryk, dvs. ansigtsudtryk eller fornemmelsen i kroppen, betragtes som universelle (f.eks. vrede, tristhed eller lykke). Dette betyder, at uanset hvor i verden du st\u00f8der p\u00e5 andre mennesker, vil du v\u00e6re i stand til at afkode et anden menneskes f\u00f8lelser ved, f.eks. deres ansigtsudtryk (Scherer, 1994).<\/p>\n
Den komplekse opbygning af f\u00f8lelser resulterer i, at der inden for forskning i f\u00f8lelser findes en del forskellige teorier og tilgange, der hver is\u00e6r fokuserer p\u00e5 bestemte fysiologiske eller psykologiske aspekter (Ekman, 1999).<\/p>\n
Et af de mest popul\u00e6re koncepter er Plutchiks model for basale eller prim\u00e6re f\u00f8lelser (Plutchik, 1991). Plutchik foresl\u00e5r 8 bipolare f\u00f8lelser, der er opst\u00e5et i l\u00f8bet af den menneskelige udvikling. Han opstiller f\u00f8lelserne i sit s\u00e5kaldte \u201dWheel of Emotions\u201d (illustration 1), der placerer lignende f\u00f8lelser ved siden af hinanden og kontrasterer modst\u00e5ende f\u00f8lelser: f.eks. gl\u00e6de – tristhed, vrede – frygt, tillid – afsky, overraskelse – forventning. Hjulet illustrerer forholdet mellem prim\u00e6re f\u00f8lelser og andre besl\u00e6gtede f\u00f8lelser (f.eks. opst\u00e5r underkastelse ved at blande de 2 prim\u00e6re f\u00f8lelser; tillid og frygt) og intensiteten af en f\u00f8lelse: intensiteten falder, n\u00e5r du bev\u00e6ger sig udad og \u00f8ges, n\u00e5r du bev\u00e6ger sig mod hjulets centrum (f.eks. terror (h\u00f8jeste intensitetsniveau) – frygt (grundl\u00e6ggende) – bange (mindst niveau)). Fra de 8 grundl\u00e6ggende f\u00f8lelser og med blandingen af b\u00e5de 2- og 3 prim\u00e6re f\u00f8lelser er m\u00e6ngden af f\u00f8lelser eksponentiel stor.<\/p>\n
Intensiteten af en f\u00f8lelse dvs. i hvilken udstr\u00e6kning man kan \u2018m\u00e6rke\u2018 f\u00f8lelsen eller komme i \u2018kontakt\u2018 med den, er p\u00e5virket af de sociale normer man har tilegnet sig igennem sin opv\u00e6kst. En lav intensitet kan v\u00e6re udtryk for stor indre kontrol mens en h\u00f8j intensitet kan v\u00e6re udtryk for lav indre kontrol (Clore, 1994).<\/p>\n
Clore, G. D. (1994). Why Emotions Vary in Intensity. In P. Ekman & R. J. Davidson (Eds.), The Nature of Emotion (pp. 386-393). New York – London: Oxford University Fress.<\/span> F\u00f8lelser er en del af vores hverdag: Uanset om vi f\u00f8ler os irriterede, hvis nogen springer over i k\u00f8en til kasseapparatet, eller om vi f\u00f8ler gl\u00e6de, n\u00e5r vi har afsluttet en opgave vellykket \u2013 s\u00e5 kan vi ikke undslippe vores f\u00f8lelser. Mange f\u00f8lelser og det ledsagende fysiologiske udtryk, dvs. ansigtsudtryk eller fornemmelsen i kroppen, betragtes…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":690,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[123,122],"tags":[128,125,127,126],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/110"}],"collection":[{"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=110"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/110\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":857,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/110\/revisions\/857"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/690"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=110"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=110"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=110"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nEkman, P. (1999). Basic Emotions. In T. Dalgleish & M. Power (Eds.), Handbook of Cognition and Emotion (pp. 45-60). New York: John Wiley & Sons.<\/span>
\nPlutchik, R. (1991). The Emotions. Lanham: University Press of America.<\/span>
\nScherer, K. R. (1994). Evidence for Both Universality and Cultural Specificity of Emotion Elicitation. In P. Ekman & R. J. Davidson (Eds.), The Nature of Emotion (pp. 172-175). New York – London: Oxford University Fress.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"