Forskere giver forskellige svar p\u00e5 dette sp\u00f8rgsm\u00e5l. Der er en gren af f\u00f8lelsesforskere, der understreger det universelle aspekt af f\u00f8lelser. Interessante studier har vist, at den m\u00e5de, hvorp\u00e5 visse grundl\u00e6ggende f\u00f8lelser udtrykkes, er uafh\u00e6ngig af kulturelle p\u00e5virkninger, religion eller oprindelse. Andre unders\u00f8gelser har vist, at kulturer ogs\u00e5 kan have meget specifikke f\u00f8lelser og begreber, som de udtrykker p\u00e5 meget helt s\u00e6rlige m\u00e5der. Japanerne har for eksempel begrebet “amae”, oversat til “frihed i sikkerhed”, en f\u00f8lelse, der udtrykker det samtidige behov for tryghed og afh\u00e6ngighed. S\u00e5 der ser ud til at v\u00e6re kulturelt specifikke f\u00f8lelser s\u00e5vel som grundl\u00e6ggende universelle f\u00f8lelser (Scherer, 1994).<\/p>\n
I denne sammenh\u00e6ng taler Ekman (Ekman, 1994) om “visningsregler.” Dette betyder, at de grundl\u00e6ggende f\u00f8lelser er universelle. Stadig l\u00e6rer folk at vise disse f\u00f8lelser p\u00e5 forskellige m\u00e5der, f.eks. med forskellige grader af intensitet, afh\u00e6ngigt af deres kulturelle p\u00e5virkninger. Og her ser det ud til, at den kulturelle faktor spiller en meget betydelig rolle. Det betyder, at det sociale milj\u00f8 har en dyb indvirkning p\u00e5 den m\u00e5de, jeg udtrykker f\u00f8lelser p\u00e5, og m\u00e5ske endda p\u00e5 den m\u00e5de, jeg oplever dem p\u00e5. Alt dette overf\u00f8res gennem vores opdragelse og de normer, vi derigennem er p\u00e5virket af (Russell, 1991).<\/p>\n
Ekman, P. (1994). Moods, Emotions, and Traits. In P. Ekman & R. J. Davidson (Eds.), The Nature of Emotion (pp. 56-58). New York – London: Oxford University Fress.<\/span> Forskere giver forskellige svar p\u00e5 dette sp\u00f8rgsm\u00e5l. Der er en gren af f\u00f8lelsesforskere, der understreger det universelle aspekt af f\u00f8lelser. Interessante studier har vist, at den m\u00e5de, hvorp\u00e5 visse grundl\u00e6ggende f\u00f8lelser udtrykkes, er uafh\u00e6ngig af kulturelle p\u00e5virkninger, religion eller oprindelse. Andre unders\u00f8gelser har vist, at kulturer ogs\u00e5 kan have meget specifikke f\u00f8lelser og begreber, som…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":100,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[123,122,129],"tags":[143,144,125,142],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/99"}],"collection":[{"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=99"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/99\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":871,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/99\/revisions\/871"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/100"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=99"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=99"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/baseapp.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=99"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nRussell, J. (1991). Culture and the categorization of emotions. Psychological Bulletin, 110(3), 426-450. <\/span>
\nScherer, K. R. (1994). Evidence for Both Universality and Cultural Specificity of Emotion Elicitation. In P. Ekman & R. J. Davidson (Eds.), The Nature of Emotion (pp. 172-175). New York – London: Oxford University Fress.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"