Hvad er følelser, og hvorfor spiller forskningen så stor en rolle?

Følelser er en del af vores hverdag: Uanset om vi føler os irriterede, hvis nogen springer over i køen til kasseapparatet, eller om vi føler glæde, når vi har afsluttet en opgave vellykket – så kan vi ikke undslippe vores følelser. Mange følelser og det ledsagende fysiologiske udtryk, dvs. ansigtsudtryk eller fornemmelsen i kroppen, betragtes som universelle (f.eks. vrede, tristhed eller lykke). Dette betyder, at uanset hvor i verden du støder på andre mennesker, vil du være i stand til at afkode et anden menneskes følelser ved, f.eks. deres ansigtsudtryk (Scherer, 1994).

Den komplekse opbygning af følelser resulterer i, at der inden for forskning i følelser findes en del forskellige teorier og tilgange, der hver især fokuserer på bestemte fysiologiske eller psykologiske aspekter (Ekman, 1999).

Et af de mest populære koncepter er Plutchiks model for basale eller primære følelser (Plutchik, 1991). Plutchik foreslår 8 bipolare følelser, der er opstået i løbet af den menneskelige udvikling. Han opstiller følelserne i sit såkaldte ”Wheel of Emotions” (illustration 1), der placerer lignende følelser ved siden af hinanden og kontrasterer modstående følelser: f.eks. glæde – tristhed, vrede – frygt, tillid – afsky, overraskelse – forventning. Hjulet illustrerer forholdet mellem primære følelser og andre beslægtede følelser (f.eks. opstår underkastelse ved at blande de 2 primære følelser; tillid og frygt) og intensiteten af en følelse: intensiteten falder, når du bevæger sig udad og øges, når du bevæger sig mod hjulets centrum (f.eks. terror (højeste intensitetsniveau) – frygt (grundlæggende) – bange (mindst niveau)). Fra de 8 grundlæggende følelser og med blandingen af både 2- og 3 primære følelser er mængden af følelser eksponentiel stor.

Intensiteten af en følelse dvs. i hvilken udstrækning man kan ‘mærke‘ følelsen eller komme i ‘kontakt‘ med den, er påvirket af de sociale normer man har tilegnet sig igennem sin opvækst. En lav intensitet kan være udtryk for stor indre kontrol mens en høj intensitet kan være udtryk for lav indre kontrol (Clore, 1994).

Clore, G. D. (1994). Why Emotions Vary in Intensity. In P. Ekman & R. J. Davidson (Eds.), The Nature of Emotion (pp. 386-393). New York – London: Oxford University Fress.
Ekman, P. (1999). Basic Emotions. In T. Dalgleish & M. Power (Eds.), Handbook of Cognition and Emotion (pp. 45-60). New York: John Wiley & Sons.
Plutchik, R. (1991). The Emotions. Lanham: University Press of America.
Scherer, K. R. (1994). Evidence for Both Universality and Cultural Specificity of Emotion Elicitation. In P. Ekman & R. J. Davidson (Eds.), The Nature of Emotion (pp. 172-175). New York – London: Oxford University Fress.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.