Nyfødte og spædbørn oplever 2 generelle følelser der dækker deres verden: glæde og smerte. Babyer oplever glæde, når de f.eks. fodres, kærtegnes, og beskyttes eller oplever smerte, når de føler sig kolde, våde, ignoreret eller sultne. Inden for deres første leveår antages børn at udvikle alle grundlæggende (basale) følelser (sjov, interesse/nysgerrighed, angst, ubehag/afsky, frygt/angst, tristhed, kærlighed og vrede) (Klein, 1961)
Småbørn og børnehavebørn er i stigende grad i stand til at håndtere deres følelser og har allerede fået en bedre forståelse af en række følelser. Denne forståelse udvikles gennem deres nyfundne kapacitet til at fortolke egne oplevelser, andre menneskers adfærd og reaktioner på en bestemt handling. Ved afslutningen af børnehaveperioden inkluderer børns følelsesmæssige repertoire også komplekse følelser som stolthed, skam, skyld og forlegenhed, og de udvikler øget kapacitet til at bruge sprog til at kommunikere deres følelsesmæssige tilstand (Plutchik, 1983).
Børn i skolealderen begynder at forstå, at mennesker kan have ambivalente følelser (f.eks. være glade og bange på samme tid om at være alene hjemme) og i stigende grad er i stand til at fokusere på den indre oplevelse af en følelse (mens småbørn understreger ydre omstændigheder).
I puberteten skal unge ikke kun håndtere hormonelle forandringer, men også udviklingen af den præ-frontale cortex. Den er ansvarlig for alle slags kognitive funktioner, såsom at sætte begivenheder ind i en sammenhæng; det korrekte perspektiv og forstå andre mennesker. Som en konsekvens har unge mennesker svært ved at regulere deres følelser og udsættes for ”humørsvingninger” (Barrett, 2017).
I hele vores opvækst påvirkes vi således af de sociale normer vi er udsat for. I takt med at vi bliver ældre, er det ikke længere socialt acceptabelt at skrige, græde eller vælte ting når vi oplever smerte eller frustration, ligesom det heller ikke længere er betragtet som konstruktivt at udvise sin glæde ved at hoppe rundt i møblerne. På den måde indsnævres vores visning af følelser automatisk og kan under visse omstændigheder betyde, at vi ikke kan ‘mærke‘ følelserne når vi har dem.
Hvad skal vi lære vores børn?
Vi bør tilskynde børn til at mærke og udtrykke deres følelser. Vi bør værdsætte vores børns følelser og give dem en fornemmelse af, at de og deres følelser bliver bemærket og respekteret. Samtidig bør vi også vise dem nyttige måder at håndtere deres følelser på og udnytte dem som de ressourcer, de repræsenterer.
Barrett, L. F. (2017). How Emotions Are Made – The Secret Life of the Brain. New York: Macmillan.
Klein, M. (1961). Narratives of a Child Analysis (1998 Vintage ed.). Great Britain: Hogarth Press.
Plutchik, R. (1983). Emotions in Early Development: A Psychoevolutionary Approach. In R. Plutchik & H. Kellerman (Eds.), Emotions in Early Development (Vol. 2, pp. 221-257). New York, USA: Academic Press.
Leave a Reply